Sundhedstjek: Jeg tager antibiotika – hvornår begynder de at virke?

Så du har fået en infektion (sandsynligvis), har det skidt, har været hos lægen og har nu en nyudskrevet recept på antibiotika. Når du begynder at tage dem, hvornår vil du så få det bedre?

Det er svært at forudsige. Hver infektion er forskellig, fordi kombinationen af bakterier, infektionstypen, dit immunforsvar og det tidspunkt, hvor du begynder at tage antibiotika, alle kan variere og påvirke eller forstærke deres virkning.

Valg af det rigtige antibiotikum (hvis du overhovedet har brug for et)

Antibiotika er kun nyttige til behandling af infektioner forårsaget af bakterier, ikke af virus eller svampe. Forhåbentlig har lægen vurderet korrekt, at din sygdom sandsynligvis skyldes en infektion forårsaget af bakterier, og at den type bakteriel infektion, du har, er en type, der har gavn af behandling med antibiotika. Nogle gør det ikke. Det er usandsynligt, at antibiotika vil være til gavn for infektioner som ukompliceret, akut otitis media, (en mellemørebetændelse) hos personer over to år, eller akut bakteriel rhinosinusitis.

Det er heller ikke alle antibiotika, der virker mod alle infektioner. Der findes bredspektret antibiotika (f.eks. makrolider og quinoloner), som virker mod en lang række bakterietyper. Smalspektret antibiotika er kun effektive mod nogle bakterier. De ældre penicilliner (f.eks. benzylpenicillin) anvendes f.eks. til behandling af infektioner forårsaget af den grampositive bakterie Streptococcus pneumoniae og har meget mindre virkning på andre bakterier.

Selv om et antibiotikum engang var effektivt mod en bestemt bakterie, er det måske ikke længere effektivt, da bakterien kan være blevet resistent over for det pågældende antibiotikum. F.eks. blev gonoré tidligere behandlet pålideligt med en enkelt type antibiotikum. Nu anbefales det på grund af antimikrobiel resistens at behandle med to typer antibiotika. Bakteriel resistens over for antibiotika, eller antimikrobiel resistens, er et betydeligt og voksende problem.

Så hvordan vælger lægen det “rigtige” antibiotikum til dig? I en perfekt verden er valget af antibiotikabehandling nøje konstrueret ud fra en kombination af oplysninger om patienten, infektionens art, den bakterieart, der forårsager infektionen, og den bekræftede aktivitet af det valgte antibiotikum mod den pågældende bakterieart.

Det er ikke alle antibiotika, der virker mod alle infektioner. fra .com

Men identifikation af bakterierne og vurdering af antibiotikaaktiviteten mod disse bakterier kræver omfattende laboratorieundersøgelser. Denne proces tager i øjeblikket to til fire dage, hvilket ikke er nogen stor hjælp, hvis du er den syge patient, der sidder foran din læge og søger behandling nu. Hurtigere test er under udvikling, men indtil videre kan ingen af dem endegyldigt bekræfte bakterieinfektioner og vælge det rigtige antibiotikum, der skal bruges under det første besøg hos lægen.

Det, der sker i praksis, er, at man får en kvalificeret behandling efter bedste skøn. Efter at have vurderet, at din sygdom sandsynligvis er en bakterieinfektion, der kræver antibiotika, og uden at der foreligger resultater af laboratorieprøver, ordinerer lægen den “bedst tænkelige” antibiotikabehandling for denne infektion. Det er et højt kvalificeret gæt baseret på patientens tegn og symptomer, lægens kliniske viden samt lægens viden om lokale tendenser inden for antimikrobiel resistens. Men det er ikke desto mindre et gæt.

Så, hvornår vil jeg begynde at få det bedre?

Så, i tilfælde af at du har en bakteriel infektion, har fået ordineret de “rigtige” antibiotika og er begyndt at tage dem – hvornår vil du få det bedre?

Målet med antibiotikabehandling er at komme af med de sygdomsfremkaldende bakterier. Antibiotika dræber enten bakterier (bakteriedræbende) eller forhindrer dem i at formere sig, uden nødvendigvis at dræbe dem (bakteriostatisk). Uanset hvad, så begynder antibiotika at virke fra det øjeblik, du begynder at tage dem, idet de stopper eller bremser bakterierne i at dele sig.

Nogle bakterier kan blive mindre påvirket end andre og kan være længere tid om at blive påvirket negativt af antibiotikaet. Bakterier som Pseudomonas aeruginosa forårsager infektioner, der er notorisk vanskelige at behandle, og disse infektioner kan være langsomme til at reagere på antibiotikabehandling, selv om det mest hensigtsmæssige antibiotikum anvendes. Hver af de bakterier, der forårsager din sygdom, er medvirkende til, at du føler dig utilpas. Jo færre der er tilbage, jo bedre vil du begynde at få det.

Men det skyldes ikke kun bakterierne, at du føler dig utilpas. Din krop reagerer på en infektion ved at opbygge et immunforsvar. Dette kan være rettet mod de inficerende bakterier, mod noget af dit eget væv, der er blevet beskadiget af infektionen, eller begge dele, og alt dette gør, at du føler dig generelt utilpas. Så mens antibiotika angriber den underliggende årsag til infektionen, sker der også andre ting.

Selv når antibiotikaen er begyndt at arbejde på bakterierne, skal din krop rydde op i eftervirkningerne af infektionen. Dit immunsystem samler op på de skader og det affald, der er opstået under infektionen. Det omfatter de ødelagte stykker af beskadigede eller døde bakterier og på samme måde alle fragmenter af dit eget beskadigede væv.

Mens dit immunforsvar er begyndt at overtage ansvaret for oprydningen, skal din krop også reparere de skader, som bakterierne eller dit immunforsvar har forvoldt under infektionen. Den overordnede virkning er, at du kan føle dig træt og generelt utilpas i et stykke tid, selv om antibiotikaen er begyndt at virke, og infektionen er ved at forsvinde.

Føler du dig dårligere?

Mere vigtigt end hvornår du begynder at få det bedre, er det måske, hvad du skal gøre, hvis du begynder at få det dårligere. Afhængigt af sværhedsgraden af din infektion bør du gå tilbage til din læge, hvis du føler dig værre efter en til to dages antibiotikaindtagelse, eller kortere tid, hvis du har bekymrende nye symptomer. Det skal helst være den samme som den, du så første gang.

Den information, som lægen har fået fra dine to besøg, kombineret med eventuelle laboratorieprøveresultater, der måtte være kommet, vil hjælpe med at afgøre, om den første diagnose var korrekt, om du er på det rigtige antibiotikum eller har brug for et andet eller slet ikke noget antibiotikum.