Iranske kvinder gør oprør mod dresscode

Iranske kvinder iført hijab går ned ad en gade i hovedstaden Teheran, den 7. februar 2018. En bølge af hidtil usete protester mod Irans obligatoriske hovedtørklæder for kvinder har været meget få i antal, men har alligevel genoplivet en debat, der har optaget den islamiske republik siden dens grundlæggelse. © 2018 ATTA KENARE/AFP/Getty Images

Iran’s seneste indgreb mod kvinder har fundet sted i stilheden i en retssal.

Den 31. juli dømte en domstol i Teheran tre kvinder – herunder en mor og en datter – til fængsel for at protestere mod love, der gør det obligatorisk at bære hijab.

De tre er blandt de snesevis af kvinder, der er blevet anholdt i de seneste to år for at trodse regeringens obligatoriske dresscode for kvinder.

Den 10. april anholdt politiet Yasaman Ariyani, en 23-årig aktivist, i hendes hjem i Karaj i udkanten af Teheran. Den næste dag anholdt myndighederne også Ariyanis mor, Monireh Arabshahi, da hun gik hen til anklagemyndigheden i Teheran for at lede efter sin datter. To uger senere anholdt politiet en tredje kvinde, Mojgan Keshavarz, i hendes hjem foran sin 9-årige datter.

Anholdelserne fulgte efter en video, der gik viralt, og som viser de tre kvinder uden tørklæder, der uddelte blomster i en metro i Teheran til kvinder den 8. marts – den internationale kvindedag – for at opfordre til solidaritet mod den obligatoriske hijab. “Den dag vil komme, hvor vi ikke behøver at kæmpe for vores mest grundlæggende rettigheder,” kan man høre Arabshahi sige i videoen. Ariyani ses tale med en kvinde, der bærer chador, en fuld sort kåbe, og siger, at hun håber en dag at kunne gå ned ad gaden med hende, “mig uden hijab og dig med hijab.”

Den 31. juli dømte afdeling 31 af Teherans revolutionsdomstol alle tre kvinder til fem års fængsel for “forsamling og hemmeligt samarbejde om at handle mod den nationale sikkerhed”, et år for “propaganda mod staten” og ti år for “tilskyndelse til og tilvejebringelse af korruption og prostitution”. Retten dømte Keshavarz til yderligere syv og et halvt år for “fornærmelse af det hellige”. Hvis disse domme stadfæstes i appelsagen, vil kvinderne afsone deres længste straf: ti år.

Iran har en historie med at indføre regler om, hvad kvinder må og ikke må bære, hvilket er i strid med deres grundlæggende rettigheder. I 1930’erne forbød Reza Shah, den daværende hersker, kvinder at bære hijab, og politiet fik ordre til at fjerne kvinders hovedtørklæder med tvang. Efter den iranske revolution i 1979 indførte de iranske myndigheder en obligatorisk dresscode, der krævede, at alle kvinder skulle bære hijab.

Iraniske kvinder trodsede disse uretfærdige regler i hver af disse epoker, og de udfordrer dem igen – med enorme personlige omkostninger til følge. Det er på tide, at Irans regering respekterer kvinders frihed til at klæde sig, som de vil.